Bagage

Bagageregler for ruteflyvning

Pak med ro i maven. Her kan du læse, hvad der gælder for bagage, så du undgår overraskelser ved afgang.

I din flybillet er der som standard inkluderet 6 kg

Du må tage 6 kg. håndbagage med‚ hvilket er inkluderet i din billet. Men er du klippekortkunde har du den fordel‚ at du må tage helt op til 12 kg bagage med uden at skulle betale bagagegebyr.

Regler om håndbagage
Håndbagage blive opbevaret i bagagerummet ved ombordstigning. Du må medbringe‚ hvad der svarer til en laptop/iPad i kabinen‚ som skal placeres i sædelommen foran dig under start og landing. Inden boarding‚ tag gerne det op af tasken‚ som du ønsker at medbringe i kabinen‚ så du slipper for at gøre det på broen.

Ekstra bagage
Har du behov for at rejse med tungere bagage‚ kan du booke den på forhånd eller betale i gaten inden afgang. Den indtjekkede bagage skal som udgangspunkt være booket på forhånd. Ved fyldte fly kan vi ikke garantere‚ at bagage‚ som ikke er bestilt på forhånd‚ kan komme med.

Barne- og klapvogne
Barne- og klapvogne er gratis‚ men der skal være booket plads til dem på forhånd. De skal kunne klappes helt sammen.
Du booker plads ved at sende en mail med booking nr. til fly@seaplanes.dk. Du er også velkommen til at ringe forud for bookingen‚ for at høre om der er plads‚ inden du booker flybilletten.

Batterier på flyrejsen
Der gælder særlige regler for lufttransport af enheder med indbyggede lithium batterier og/eller transport af løse – ekstra – lithium batterier.

Litiumbatterier skal altid være i håndbagagen‚ og deres styrke må ikke overgå 160 Wh. Er batteriets styrke mellem 100-160 Wh‚ skal man kontakte NORDIC Seaplanes for tilladelse til at medbringe dem.

Litiumbatterier skal være afmonteret og beskyttet mod kortslutning. En passager må max medbringe 2 stk. litiumbatterier mellem 100-160 Wh. Litiumbatterier over 160 Wh må ikke medbringes ombord på et NORDIC Seaplanes fly‚ hverken som håndbagage eller indchecket bagage.

Batteri terminalerne skal beskyttes imod kortslutning ved at forsegle dem i deres originale indpakning‚ eller anbringe tape over terminalerne eller separate plastik poser for hvert batteri.

Løse batterier må ikke placeres i bagagen. Batterier i enheder som bærebare computere‚ kamera‚ mobiltelefoner‚ etc. skal slukkes og der skal sørges for at de ikke selv kan tænde i baggagen.

Eksempler på lithium batterier
Små Lithium batterier og celler inkluderer: mobiltelefonbatterier‚ urbatterier‚ batterier til MP3 afspillere og de fleste originale batterier i bærbare computere. Maksimal batterikapacitet for disse batterier er 100 watt-timer (Wh).
Mellemstore Lithium batterier og celler inkluderer større batterier og celler. Eksempler på disse inkluderer: batterier med forlænget levetid til bærebare computere og batterier brugt professionelt i lyd og kamera udstyr. Et mellemstort batteri har en kapacitet mellem 100 og 160 watt-timer.
Store Lithium batterier og celler er primært anvendt i industrielle sammenhæng. Et stort genopladeligt batteri har over 160 watt-timer i kapacitet. Store batterier findes i nogle elektriske og hybrid biler samt i nogle mobilitetsenheder og/eller scootere.
Regler for elektriske kørestole og andre eldrevne transportmidler
Vi kan ikke transportere elektriske kørestole‚ og det er ikke tilladt at medbringe hoverboards‚ segboards‚ balanceboards‚ elcykler mm. som indeholder litiumbatterier.

Særlige regler for våben
Ved transport af våben‚ skal endestykket separeres fra selve våbnet og pakkes separat i inchecket bagage. Der må højest medbringes 5 kg ammunition i original indpakning.

Ønsker du at medbringe et våben‚ skal du altid først meddele dette til NORDIC seaplanes på fly@seaplanes.dk Herefter får du tilsendt et dokument‚ der skal udfyldes inden afrejse.

Opbevaring af bagage i gaten
Af sikkerhedsmæssige årsager kan/må vi ikke opbevare bagage i gaten.

Priser
Bemærk den tilkøbte bagage er inkl. den bagage‚ der som standard er inkluderet i din billet. Alt bagage vejes ved check-in.

  • 10 kg bagage i alt inkl. din håndbagage 97 kr.
  • 15 kg bagage i alt inkl. din håndbagage 197 kr.
  • 20 kg bagage i alt inkl. din håndbagage 297 kr.
  • 25 kg bagage i alt inkl. din håndbagage 397 kr

Bemærk: Det er den samlede vægt, der tæller – både håndbagage og indchecket bagage. Har du fx 9 kg i alt, koster det 97 kr. ekstra.