Fra d. 23. marts

Information vedrørende midlertidigt brændstoftillæg

Vores mål altid at levere den hurtigste og smukkeste genvej mellem Aarhus og København.

Vi oplever desværre i øjeblikket historisk voldsomme stigninger på brændstofpriserne, som på kort tid er steget med 70%. Da brændstof er vores største enkeltstående driftsomkostning, ser vi os derfor nødsaget til at indføre et midlertidigt brændstoftillæg fra og med mandag den 23. marts.

Det er afgørende for os at, vores tillæg kun dækker den reelle brændstof pris stigning og er beregnet på vores gennemsnits belægning. 

Beløbet går ubeskåret til at dække de ekstraordinære meromkostninger, som markedet lige nu dikterer. Vi indfører udelukkende dette tiltag for at kunne opretholde vores nuværende fartplan og høje service i en udfordret tid for luftfarten.

De nye takster (pr. 23. marts)
Tillægget vil blive pålagt alle nye bookinger med følgende faste satser:

  • Ruten (Aarhus-København): 146 kr. pr. passager.
  • Sightseeing: 51 kr. pr. passager.

Værd at vide:

  • Det er midlertidigt: Vi overvåger priserne tæt hver eneste uge. Så snart brændstofpriserne falder og stabiliserer sig igen, vil tillægget blive reduceret eller fjernet helt.
  • Eksisterende bookinger: Har du allerede købt og betalt din billet før mandag den 23. marts, bliver du naturligvis ikke pålagt yderligere opkrævning.
  • Tydelig prisoversigt: Du vil altid kunne se det specifikke tillæg som en separat post, før du gennemfører din betaling i vores bookingsystem.

Vi sætter stor pris på din forståelse og glæder os til at byde dig velkommen ombord.

De bedste hilsner,
Teamet bag Vandflyveren

Book billet

Her kan du booke din næste flyvning hurtigt og nemt mellem Aarhus og København. Vælg din afgang og køb din billet.

Klippekort & Erhverv

Dette log ind er kun for klippekortkunder og partnere. Din profil er flyttet, du skal blot nulstille din adgangskode første gang.