Skip to Main Content

Indstillinger for cookies

Vi bruger Cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Generelle konkurrencebetingelser

Udbyderen af konkurrencenr er: Nordic Seaplanes‚ Østhavnsvej 37‚ 8000 Aarhus C. Tel. 70 20 00 60‚ fly@seaplanes.dk  

Konkurrencen foregår på Facebook og er tidsbegrænset. Alle kommentarer udenfor denne periode vil ikke blive medtaget i konkurrencen.

Præmiens samlede værdi fremgår af konkurrencebeskrivelsen.

Præmien kan ikke byttes til penge eller andre håndgribelige præmier. Ydermere kan præmien ikke gives til andre end vinderen.

Nordic Seaplanes forbeholder sig retten til at kunne ændre eller tilpasse præmien til enhver tid.

Deltagelse i konkurrencen: 
For at deltage i konkurrencen‚ skal du gøre som beskrevet i konkurrenceopslaget.

Udvælgelse af vinderen er tilfældig og vinderen får besked via kommentarfeltet. Nordic Seaplanes er ikke forpligtet til at retfærdiggøre beslutningen‚ og beslutningen kan ikke appelleres.

Vinderen kontaktes med et svar på den kommentar‚ han eller hun har skrevet for at deltage. Vinderen vil blive bedt om at sende kontaktoplysninger via en privat Facebook-besked til Nordic Seaplanes. Vinderen af konkurrencen skal opgive følgende info: Fulde navn‚ adresse‚ telefonnummer og e-mail. Informationen benyttes udelukkende til dialog med vinderen. Nordic Seaplanes tager ikke ansvar for‚ hvis de givne oplysninger er ukorrekte.

Hvis vinderen ikke kontakter Nordic Seaplanes gennem en privatbesked med oplysningerne inden for 24 timer fra det tidspunkt‚ vedkommende er kontaktet‚ bortfalder retten til at modtage præmien‚ og der må findes en ny vinder. Vinderen får tilsendt præmien via mail‚ er det en fysisk præmien‚ henter vinderen selv præmien hos Nordic Seaplanes‚ Østhavnsvej 37‚ 8000 Aarhus C. Her skal gyldig legitimation medbringes. Skal en anden fra vinderens husstand afhente præmien‚ skal vinderen kontakte Nordic Seaplanes og aftale dette. Personen der i stedet afhenter præmien skal medbringe gyldig legitimation.

Betingelser for deltagelse: 
Deltagelse forudsætter‚ at du er bosat i Danmark og fyldt 13 år. Ansatte hos Nordic Seaplanes og medlemmer af disses husstande må ikke deltage i konkurrencen. Deltagelse er ikke købsbetinget‚ og du kan kun deltage i konkurrencen én gang. Ved deltagelse accepterer du disse betingelser‚ og samtidig giver du samtykke til‚ at Nordic Seaplanes må registrere og opbevare dine oplysninger til brug i forbindelse med konkurrencen.

I øvrigt: 
Nordic Seaplanes er ikke ansvarlig for eventuelle trykfejl. Nordic Seaplanes er heller ikke ansvarlig for mistede‚ beskadigede eller mislykkede uploades af f.eks. billeder på Facebook. Ydermere er Nordic Seaplanes ikke ansvarlig for tekniske problemer‚ forsinkelser forbundet med afsendte meddelelser eller andre hændelser‚ der kan påvirke deltagelse i konkurrencen.

Nordic Seaplanes forbeholder sig retten til at diskvalificere deltagere‚ som er mistænkt for at snyde eller opnå fordel på bekostning af andre.

Nordic Seaplanes forbeholder sig retten til‚ til enhver tid og uden varsel‚ at ændre disse konkurrencevilkår og betingelser. Nordic Seaplanes kan dermed ændre på indhold (antal vindere‚ præmier‚ deltagelsespræmis mv.) samt flytte eller aflyse konkurrencen uden varsel.

Behandling af persondata:
Nordic Seaplanes 
behandler alle persondata‚ som deltagerne oplyser i forbindelse med konkurrencen‚ i henhold til den danske lov om behandling af persondata. Ved at acceptere disse konkurrenceregler accepterer deltagerne også Nordic Seaplanes persondatapolitik‚ som findes her.

Særligt om Facebook: 
Konkurrencen udbydes af Nordic Seaplanes og er ikke sponseret‚ støttet eller på nogen måde associeret med Facebook. Oplysninger afgivet af deltagere i konkurrencen‚ modtages ikke af Facebook‚ men af Nordic Seaplanes‚ som ejer Nordic Seaplanes Facebook-side. Informationerne bruges udelukkende i forbindelse med konkurrencen. Det er udelukkende Nordic Seaplanes – og ikke Facebook – der er ansvarlig for konkurrencen. Derfor kan der principielt ikke kræves erstatningsansvar af Facebook i forbindelse med konkurrencen. Udover ovenstående betingelser henvises der i øvrigt til Facebooks egne regler