Fælles for alle sightseeingture med smagninger
Vores flyvende smagninger starter ved gaten i Aarhus (Østhavnsvej 48‚ 8000 Aarhus C).
Imens I nyder det første glas‚ fortæller dagens kaptajn om‚ hvordan det er at flyve et vandfly. Herefter letter vi til en scenerisk sightseeingtur over byen. Vi flyver ikke højere‚ end at man tydeligt kan se vejene‚ husene og naturen. Efter sightseeingturen sørger man selv for den videre transport til stedet‚ hvor man skal forkæle smagsløgene.
Den flyvende event tager ca. 30 minutter i alt‚ inkl. information og en scenerisk flyvetur over byen. Vi flyver i en radius på ca. 50 km‚ så du når at se virkeligt meget.
Efter den flyvende sightseeingtur‚ tager I selv afsted til stedet‚ hvor man skal til smagning. Det er vigtigt at køre umiddelbart efter‚ vi er landet‚ da smagningen starter 30 min efter.
Flyvende smagning bookes på vores forside
Book nu
Flyvende ginsmagning over Aarhus
Gin & Tonic er en ægte klassiker‚ og det er et hit at kombinere ginsmagning med en sightseeing-tur. Vi starter med at servere en gin og tonic før afgang med vandflyet. Når du ankommer til Two Socks smager du yderligere på 1 ren og 3 forskellige gin og tonic. Hertil serveres et "let" hygge tapasbræt med ost og charcuteri sammen med ristet brød. Serveringen gør det ikke ud for et fuldt måltid.
Klostertorvet 4‚ 8000 Aarhus C
Der er ikke planlagt flere pt.
Pris pr. person 1.297 kr.
Book hele flyet til et firmaarrangement
Du kender det sikkert. Spørgsmålet om‚ hvad I skal finde på i år til det årlige firmaarrangement eller til VIP-turen med nogle udvalgte kunder. Det må gerne være noget unikt‚ de ikke har prøvet før‚ og det kunne jo være en sightseeing-tur kombineret med smagning.
Booker du hele flyet‚ finder vi en dato sammen med dig. Der kan være op til 16 passagerer i vandflyet‚ og har I flere gæster‚ flyver vi bare flere gange.
Mail venligst dine ønsker til fly@seaplanes.dk. Husk at skrive i mailen‚ hvilken smagning du ønsker‚ dato og antal personer‚ der skal med.
Information
Check-in senest 20 minutter før afgang.
Aflysning
Der skal minimum være 10 deltagende gæster på vores flyvende smagninger før vi gennemfører eventen.
Eventen kan blive aflyst pga. for få deltagere eller sigtbarheden er så dårlig‚ at vi ikke kan gennemføre. Vi giver naturligvis besked hurtigst muligt via email og sms‚ når vi ved at afgangen aflyses.
Ved aflysning returneres pengene på samme måde‚ som der er betalt.
Booking af flyvende smagninger
Flyvende smagninger bookes og betales forud i bookingmotoren på forsiden af vores hjemmeside.
1. På forsiden vælger du i feltet FRA hvilket smagning du vil på - f.eks. Aarhus ginsmagning
2. Vælg den dato du vil afsted. Du kan kun vælge mellem de datoer der er grønne
3. Tryk på PASSAGERER og udfyld antal der skal afsted
4. Tryk på FIND AFGANGE
5. Tryk på den afgang du gerne vil flyve med på
6. Udfyld passagerer detaljer
7. Gå til betaling
Læs også: Flyvende smagninger København eller Sightseeing over Aarhus